Front page » Nyheder » Lær CEO Martin Hornstrup at kende

Hvem er vi

Lær CEO Martin Hornstrup at kende

Udover at være CEO og husets (u)officielle ekspert på sygehuse og økonomistyring, er Martin også tidligere bassist i et punkband, og hvis man spørger ham, en ”lidt tør nørd.”

Martin Hornstrup
Født i 1969 i Glostrup, opvokset i den jydske sandmuld
Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1999

Hvordan håber du, folk ser dig?

Hvis vi snakker mig-mig, så håber jeg, folk tænker den høje faglighed og dybe, dybe forståelse for alle hjørnerne af sundhedsvæsenet. Min udfordring er at jeg er mest på regioner og sygehuse og mindre i kommune, almen praksis og så videre, i forhold til de indsigter jeg har. Men der har jeg heldigvis en masse kolleger, som kan supplere min viden.

I Nordic Healthcare Group kan man få samtlige problemstillinger, der findes i sundhedshusvæsenet løst. Vi kan ’fikse’ det. De komplekse problemer, det der kræver tværgående og sektoroverskridende indsigt, både indenfor hospitaler og på tværs mellem dem. Det er der, jeg tror der ligger noget værdi.

Hvor kommer din store viden om regioner og sygehuse fra?

25-30 års nysgerrighed og interesse i at prøve at forstå detaljerne i de problemstillinger, jeg bliver mødt med. Om det så er vagtplanlægning, aktivitetsudfordringer, sommerferienedlukning eller hvad det nu kan være. Styringsrammer, DRG-problematikker, specialefordeling, patientflow, variation, kapacitetsudnyttelse, flow og flaskehalse. På alle områder har jeg haft en interesse i at forstå det, hvorfor jeg nu har en dyb, dyb faglig viden på alle områder, som jeg kan kombinere med, at jeg kan løfte mig op i et helikopterperspektiv og se det på tværs.

Det vi kan supplere mange hospitalsadministrationer med, er at vi har den dybe viden inden for mange områder og kan hjælpe med at trække den viden op og forstå den på tværs af fagområderne, altså vagtplanlægning kontra budget kontra aktivitet kontra kvalitet kontra flow kontra rekruttering. På et sygehus vil disse opgaver ofte ligge i forskellige afdelinger og enheder, men hos os har vi det samlet.

Hvad er dine største styrker?

Årh, det er svært. Jeg har jo en vanvittig god evne til at se mine egne fejl 😊. Men hvis jeg skal forsøge: Jeg har en utroligt god evne til at se mønstre i de data og informationer, vi får. Og kan omsætte det i forhold til en aktivitets-kapacitets-flow-økonomi-diskurs. I virkeligheden er jeg nok ret god til at koble analysen og finde løsninger. Dét at omsætte problemstillinger, altså den analytiske evne til både at finde problemerne og vejene ud af dem.

Hvorfor valgte du egentlig at blive rådgiver?

Jeg kunne se, at min evne til at omsætte og identificere løsninger, forstå og identificere problemer, kunne bruges meget bredere end bare på et enkelt hospital. Rådgiverrollen er perfekt for mig. Jeg vil ikke været dygtig til fx at være hospitalsdirektør, men mine kompetencer er perfekte til rådgiverrollen. Jeg elsker at kunne have en stor kontaktflade og at kunne se mønstre på tværs, og at kunne hjælpe. Det med at kunne hjælpe trives jeg virkelig i. At hjælpe organisationer og institutioner med deres problemer.

Hvis du skal tænke helt tilbage over din karriere, var det så et givent at du skulle arbejde med sundhed?

Nej. Jeg havde været i meget analytiske miljøer i AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, red.) og Finansministeriet og savnede at komme ud i ”den virkelige verden”, og så opstod muligheden for at blive budgetchef på Roskilde-Køge Sygehus. Jeg havde ligesom fået mit ’rygmærke’ som specialkonsulent i ministeriet. Det var egentlig tilfældigt, at det var sundhedsvæsenet, men jeg blev hurtigt både chokeret og inspireret af kompleksiteten og af, at det samtidig var meget håndgribeligt og handlede om liv og død. Jeg blev inspireret af at forstå den kæmpestore organisation og af de meget dygtige andre faggrupper, som tænkte helt anderledes fra det, jeg før havde kendt. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde flair for at bruge min analytiske sans i sundhedsvæsenet.

Hvorfor tror du, det passede så godt til sundhedsvæsenet?

Det handler nok om, at det jeg lavede, jo ikke var avanceret. Det er jo grundlæggende plus, minus, gange og dividere, men at forstå det i en kontekst og applicere det på en god måde. Jeg kunne hurtigt se, at jeg kunne gøre en forskel. Og så blev jeg optaget af at finde løsninger i samspillet med den kliniske dagligdag. De står virkelig i en svær situation. Et svært krydspres. Så det har altid være virkelig interessant at arbejde med.

Hvis du skulle fremhæve én ting, hvad ville så være den vigtigste erfaring du har gjort dig fra dit arbejde med sundhedsvæsenet?

Det er ikke mængden af penge, der er svaret på løsningerne, men det at finde et samspil mellem den kliniske dagligdag og de vilkår og rammer, der er for sundhedsvæsenet. At finde de gyldne løsninger, der både sikrer, at man forbedrer effektivitet, kvalitet, patientoplevelse, gør noget for klimaet og også forbedrer rekrutteringsmulighederne. Det er ikke enten-eller. Vi kan godt finde løsninger, der svarer på alle udfordringerne.

Hvordan ser du på den nuværende organisering af det samlede sundhedsvæsen?

Der er en tendens til, at sundhedsvæsenets forskellige dele arbejder ud fra egne mål, egne budgetter og egne politikere, der betyder, at det på den ene side er nært og relevant for borgerne, men samtidig trækker de også – mange gange – i hver sin retning.

Og samtidig er det en udfordring, at et opstået problem sjældent skal løses der, hvor det viser sig. En budgetudfordring er ikke nødvendigvis noget der skal løses gennem budgetter, men gennem organisering, ledelse, strukturer, opgaveforankring – kort sagt alt muligt andet.

Lige nu, hvad ser du så som den største lavthængende frugt for sundhedsvæsenet?

At vi i morgen kan gå ud og løse en lang række problemstillinger. Vi kan bare gå i gang. Vi har løsningerne. Men det kræver organisatorisk mod til at skabe de forandringer.

Lige nu er der en masse diskussioner – strukturreformen skal hjælpe os, IT, innovation, digitalisering, det hele skal hjælpe os om ti år, men vi har problemerne nu og vi kan løse dem i morgen.

Lige nu er der fx diskussionen om medicinspild, alt det der bliver kasseret fordi det bliver for gammelt. Det er en kæmpe økonomisk byrde, som vi sagtens kan hjælpe hinanden med at løse indenfor de næste par år, og måske finde op mod 1-2 milliarder i besparelser. Hvis vi kunne frigive de penge til resten af sundhedsvæsenet, altså udover alle de klimamæssige effekter, det ville have, ville det gøre en forskel. Det burde man jo gå ind i meget mere systematisk.

Hele vagtplanlægningen og ressourceplanlægningen kunne man også arbejde med meget mere systematisk for også at frigive ressourcer til der, hvor man har det største behov.

Hvad ville være dine tre største ønsker eller forhåbninger til fremtidens sundhedsvæsen?

At man begynder reelt at interessere sig for borgeren, og implementere løsningerne rundt om borgeren, frem for at sætte systemet i centrum og få borgeren til at passe ind i det.

Sundhedspersonalet er ofte overladt til sig selv, både som individer og som gruppe. Der er simpelthen ofte for dårlig hjælp til den enkelte sundhedsmedarbejder, der står med borgerkontakten. Det handler om, at supportfunktionerne skal være meget dygtigere til at hjælpe på alle niveauer, så man supporterer dem, der har patientkontakten, i deres daglige arbejde. Det handler om at løse de administrative opgaver for dem, løse koordineringsopgaver, så det ikke er dem der står med det. Min oplevelse er, at sundhedspersonalet ofte må vandre fra Herodes til Pilatus for at få løst deres problemer, og det er også med til at gøre det sværere for borgeren.

Vi skal have et “mere sammenhængende sundhedsvæsen”, men hvordan? Det kræver fx at der er mere mod til at turde gøre noget andet end man plejer. En stor del af sundhedsvæsenet er bygget op omkring risikoaversion. Det er jo fint i forhold til, at vi ikke skal slå patienterne ihjel ved at eksperimentere, men der er virkelig mange steder, hvor man burde tage nogle beslutninger om at ændre måderne, man gør ting på, fordi der kan være en modstand mod at ’rokke båden’ – selvom man måske tror på, det vil have effekt.

Er der nogle udbredte misforståelser om sundhedsvæsenet, som du synes bør adresseres?

At penge løser alt. At penge løser problemer. Det er den største misforståelse. Det handler langt mere om forståelse af opgaven, ledelse, overblik, praktisk planlægning. Det er alt sammen meget vigtigere end diskussionen om penge.

Der er også en misforståelse af, at vi ikke har brug for at lytte til hinanden, eller at vi ikke kan lære noget af andre. Der er en masse at lære på tværs af sygehuse, på tværs af regioner, på tværs af det offentlige og private, på tværs af faggrupper.

Hvad tror du så der ville ske hvis vi blev bedre til at lære af hinanden?

Man vil nok opleve, at udbredelsen af gode løsninger og ideer ville gå langt, langt hurtigere. Der er mange steder, hvor man ikke får prioriteret at kigge ud og sige ”hvad gør andre? Hvad kan jeg lære af andre?” fordi man tit har travlt med organisationens indre liv og gøremål. Så glemmer man at løfte blikket. Det er et sted, hvor jeg kan se, at der er rigtig meget at komme efter.

Når vi snakker om misforståelser, så har man i mange, mange år set på et hospital og vurderet et hospital ud fra, hvor mange senge der er, men ikke ud fra hvor mange patienter, det bliver behandlet eller hvor godt, de får behandlet patienterne. Vi har f.eks. indne for de sidste 8 år bygget en hel organisation op omkring kapacitetskoordinering på hospitalet, som udelukkende handler om at fordele patienter indenfor en given ramme i stedet for at bygge en organisationsstruktur op omkring hvordan vi får bedre flow, altså hvordan vi får patienter behandlet hurtigt og effektivt. Der er ingen patienter der har godt af at ligge 1 dag for meget på et hospital, mem ikke desto mindre er dette fokus stort set fraværende på mange hospitaler.

Hvad ville være dit drømmeprojekt, hvis du fik helt frie tøjler og kunne bestemme det hele selv?

Jeg tror simpelthen, at vi skal gentænke hele rammen for, hvordan vi løser ulighed i sundhed i Danmark. Tilbage i 1999 lavede jeg og Bent Madsen, der nu er direktør for BL – Danske Almene boliger, en kæmpe registerkortlægning af social- og indkomstulighed ved at se på boligform. Det er skræmmende så stor ulighed der er mellem beboere i almene boliger og resten af befolkningen. Det gælder også på sundhedsområdet.

Vi skal kunne genetablere hele social- og sygehusdriften ud fra et perspektiv om, at vi faktisk vil løse ulighed i sundhed. Vi ved, hvilke borgere vi skal have fat i, vi ved også, hvilke områder af regionerne og af byerne de bor. Vi ved også, hvad de klinisk fejler, men vi har måske ikke været så gode til at forstå deres hele liv. Og det har vi ikke, fordi organisation og strukturer står i vejen for det.

Hvordan tror du at dine kollegaer ville beskrive dig? Og hvorfor tror du, at folk vælger at arbejde i NHG?

De ville nok tænke, at han godt nok er lidt tør. Måske endda tænke ”stakkels børn der er vokset op med sådan en far”. Ej, jeg tror sgu folk tænker, at jeg er lidt tør og nørdet.

Jeg tror folk vil arbejde i NHG, fordi de kan se værdien i det, vi laver. Jeg tror og håber, de bliver inspireret til at kunne se de mange muligheder, der er for at hjælpe med at skabe et bedre sundhedsvæsen. Det tror jeg er en stor inspiration, og ikke så meget ud fra en organisatorisk, bureaukratisk vinkel, men ud fra at komme ud og få noget jord under neglene og være med til at løse problemerne.

Er der noget folk bliver overraskede over at lære om dig, når de lærer dig at kende?

Så skulle det være min hang til progressive rock og metal. Måske også bare at der faktisk er et menneske bag alt det der nørderi 😊